Praktisk info

På denne side kan I finde svar på alt fra ansøgningsprocessen til praktik før, under og efter lån af busserne.


INFORMATIONSSKEMA

I kan nemt og hurtigt finde information ved at klikke rundt i nedenstående skema.

Adresser

Afgift

Afhentning

Aflevering

Aflysning

Afslag

Aldersgrænse

Alkolås

Ansøgning

Arrangører

Bekræftelse

Betingelser

Broer

Brug

Bussen

Chauffører

Deadline

Depositum

Diesel

Elbil

Europcar

Forsikring

Forsinkelse

Forventninger

Færger

Instagram

Kontakt

København

Login

Nøgle

Odense

Passagerer

Profil

Spørgsmål

Svarfrist

Udeblivelse

Udelukkelse

Udland

Åbningstider

Aalborg

Aarhus


OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

Formål og lånekriterier

Hvem kan låne en tourbus?

Alle, der har et eller flere bekræftede spillejobs, kan ansøge om at låne en tourbus. Vær dog opmærksom på, at Tourbusserne først og fremmest har til formål at styrke talentudvikling og mangfoldighed på den danske musikscene.

Derfor vil ansøgninger fra vækstlag, minoritetsgrupper og unge talenter mellem 16 og 30 år prioriteres højest. Af samme årsag kan busserne kun lånes til artister, der producerer rytmisk originalmusik. Busserne kan altså ikke lånes af coverbands. Busserne kan heller ikke lånes i forbindelse med koncerter til private arrangementer.

Hvor længe må vi låne en tourbus?

I må gerne ansøge om at låne en tourbus, hvis I er booket til en længere sammenhængennde tour.

Der er som udgangspunkt ikke nogen grænse for, hvor lang en periode I kan låne en tourbus. Ved ansøgninger om længere perioder, vægter vi dog bl.a., at bussen ikke står stille for mange dage mellem for få koncerter, hvor den ville kunne hjælpe andre artister.

Hvor mange gange kan vi ansøge og låne bussen?

Så længe I opfylder kriterierne for at låne en bus, kan I ansøge om at låne en tourbus, lige så ofte I vil. Der er heller ingen begrænsning på, hvor mange gange I kan få en tourbus tildelt. Da vi får mange ansøgninger, har vi dog ikke altid mulighed for at imødekomme jeres ansøgninger, da vi gør, hvad vi kan for at få flest mulige ud at spille.

Afhentning og aflevering

Hvor og hvornår skal vi hente og aflevere bussen?

Bussen skal afhentes hos Europcar på den adresse, der fremgår af jeres bekræftelse. De skal altid afleveres samme sted, de er hentet – dette kan ikke fraviges. I skal hente bussen den aftalte dag, som fremgår af den bekræftelsesmail, I har modtaget. Bussen kan hentes fra kl. 09:00 og indtil Europcar lukker samme dag. Vær opmærksom på, at Europcar har skiftende åbningstider. Orienter jer altid på deres hjemmeside for aktuelle åbningstider (se nedenfor).

Afhentning:
Når I ankommer til Europcar, skal I blot oplyse jeres band- eller artistnavn, og I vil få Tourbussen udleveret samt instrukser til bussen. Bussen skal afleveres samme sted, som I har hentet den, senest kl. 08.00 på den sidste dag, I har råderet over bussen.

Aflevering af bussen uden for Europcars åbningstider:
Bussen kan afleveres uden for Europcars åbningstider – hvis I fx kommer sent hjem fra job. Her skal I blot parkere bussen så tæt på Europcar som muligt og lægge nøglen i Europcars nøgleboks. Husk at betale for parkering indtil Europcar åbner næste dag.

Adresse og åbningstider:

Europcar Aalborg:
Adresse: Dag Hammarskjølds Gade 2a, 9000 Aalborg

Åbningstider

Europcar Aarhus:
Adresse: Skanderborgvej 108, 8260 Viby J

Åbningstider

Europcar København:
Adresse: Gammel Kongevej 13, 1610 København V

Åbningstider

Europcar Odense:
Adresse: Vestre Stationsvej 13, 5000 Odense C

Åbningstider

Er der depositum, og hvad skal vi medbringe, når vi henter bussen?

I skal lægge et depositum for selvrisiko på 3.500 kr., via et kreditkort med minimum 3.500 kr. på. I skal desuden medbringe kørekort på den/dem, der skal køre bussen, så Europcar kan registrere jeres oplysninger. Alle chauffører skal være fyldt 21 år og have haft kørekort i minimum 12 måneder.

Kan der være flere chauffører?

Ja. Alle, der skal køre bussen, skal kunne fremvise kørekort hos Europcar, så de kan registreres ift. forsikring.

Hvad sker der, hvis vi ikke henter eller afleverer bussen som aftalt?

Hvis I ikke henter bussen, risikerer I en opkrævning på 2.000 kr.. Det er derfor vigtigt, at I giver besked til os på mail hurtigst muligt, hvis I har brug for at aflyse bussen.

Brug af busserne

Hvad må busserne bruges til?

Busserne må kun bruges til kørsel i forbindelse med koncerter. I kan låne en bus til alt fra en enkelt koncert til en fuld turné i ind- og udland – både hvis I er opvarmning, og hvis I er hovednavn.

I skal have mindst et bekræftet spillejob i kalenderen for at kunne søge om at låne en tourbus. Jeres job skal altså fremgå og/eller kunne bekræftes hos spillestedet eller festivalen.

Hvad må busserne ikke bruges til?

Busserne må ikke benyttes privat, til flytning af øvelokale eller til udlejning eller samkørsel, hvor der tjenes penge, som fx via GoMore.

Busserne kan ikke lånes ifm. koncerter til private arrangementer eller produktionsøvere. De udlånes heller ikke til coverbands eller klassiske musikere.

Hvad forventer I af os, når vi bruger bussen?

Vi forventer, at I passer godt på bussen og afleverer den i samme stand, som I modtog den. Der skal være plads til tourlivet, men bussen skal – ofte med kort tids mellemrum – overleveres til jeres kollegaer, som også skal have en god oplevelse, så tænk også på dem. Som tak for lån, skal I lægge minimum et opslag/story op på sociale medier om dagen, hvor I skal tagge @tourbusserne og @Tuborgfondet.

Må der være flere chauffører?

Ja, I skal blot registrere alle chauffører hos Europcar ved afhentning.

Chauffører skal være fyldt 21 år og have haft kørekort i minimum 12 måneder. Der er installeret alkolåse i alle busserne.

Kan vi krydse broer og tage færger?

Når I låner Tourbussen, er det gratis at krydse Storebæltsbroen og Øresundsbroen med bussernes BroBizz og PayByPlate.

Andre overfarter, fx Molslinjen, skal I selv betale for.
Her er det er jeres ansvar at sikre, at overfarten bliver registreret korrekt.

Kan vi køre på jobs til udlandet i bussen?

I kan køre med bussen i følgende lande:

Danmark
Belgien
Holland
Luxembourg
Norge (max 100 km nord for Oslo*)
Schweiz
Sverige (max til Stockholm*)
Tyskland
Østrig

Øvrige lande dækkes ikke af Europcar’s forsikring, hvorfor disse desværre ikke er mulige destinationer.

* Læs Europcars lejebetingelser her, s. 10, pkt. 3.

Er bussen forsikret, og hvad dækker den?

Forsikring:
Alle biler er ansvarsforsikret. Kaskoforsikring og tyveriforsikring er inkluderet – der er dog en selvrisiko på op til kr. 3.500 ved skade eller tyveri. Forsikring er dog kun gældende, hvis I overholder gældende betingelser for lån af tourbusserne.

Ved ture til udlandet, gælder forsikringen i følgende lande:

Danmark
Belgien
Holland
Luxembourg
Norge (max 100 km nord for Oslo*)
Schweiz
Sverige (max til Stockholm*)
Tyskland
Østrig

Øvrige lande dækkes ikke af Europcar’s forsikring, hvorfor disse desværre ikke er mulige destinationer.

* Læs Europcar’s lejebetingelser her, s. 10, pkt. 3.

‘Min side’ og ansøgning

Vi kan ikke logge ind på vores profil, hvad gør vi?

Hvis I har glemt jeres login-oplysninger, eller af en anden årsag ikke kan logge ind på jeres profil, kan I nulstille jeres kode.

Oplever I fortsat problemer, kan I sende os en mail på: tourbusserne@dansklive.dk

Kan vi ændre eller slette vores ansøgning?

Så længe status på jeres ansøgning er “modtaget”, kan I ændre eller slette jeres ansøgning. Det gør I via jeres profil. Hvis ansøgningen er “bekræftet” eller afvist, kan I ikke ændre i jeres ansøgning. Hvis jeres ansøgning er bekræftet, og I efterfølgende har ændringer, skal I kontakte os ved at svare på den bekræftelsesmail, I har modtaget.

I skal altid aflyse hurtigst muligt, så andre har mulighed for at få glæde af bussen. Hvis I ikke aflyser og heller ikke henter bussen, risikerer I at blive afregnet 2.000 kr.


OM BUSSERNE

Vi har to busser og en elbil i København og en bus i hhv. Odense, Aarhus og Aalborg. Busserne er som udgangspunkt, dem I ansøger om, men I kan også ansøge om at låne vores elbil. Elbilen er særligt tiltænkt koncerter i København og omegn, hvis I skal bruge en bil til at fragte gear, mens eventuelle øvrige bandmedlemmer kan tage cyklen eller offentlig transport til koncertstedet. I kan dog også søge om at låne elbilen til resten af landet.

BUSSERNE

Model
Mercedes-Benz Sprinter Tourer, ekstra lang

Kapacitet
Der er plads til 9 personer (inkl. fører) i hver bus. Der er tre forsædepladser samt bagsæder placeret overfor hinanden, tre og tre, med et bord i midten.

Udvendige mål på busserne
Højde: 268 cm
Bredde: 200 cm
Længde: 695 cm

Mål på lastrum
Højde: 190 cm
Bredde: 180 cm
Dybde: 200 cm

Nyttelast
925 kg inkl. personer i bussen

Faciliteter
Bussen har automatgear, GPS, bluetooth, bakkamera og bord. Der er desuden installeret alkolåse i alle busserne. Øvrige tekniske spørgsmål om bussen henvendes til Europcar.

Diesel
Bussen er fuldt optanket, når I henter den, og I skal på samme måde aflevere bussen fuldt optanket. Diesel er ikke inkluderet i lån af bussen – det skal I selv betale for.

ELBILEN

Model
Ford Transit E Custom

Kapacitet
Elbilen er en varevogn med plads til tre personer inkl. fører. Der er tre sæder foran og et lastrum.

Udvendige mål på elbilen
Højde: 198 cm
Bredde: 220 cm
Længde: 560 cm

Mål på lastrum
Størrelse i alt: 6,8 m3
Højde: 140 cm
Bredde: 170 cm, 130 cm ved hjulkasser
Dybde: 280 cm

Nyttelast
1176 kg inkl. personer

Faciliteter
Elbilen har automatgear, GPS, bakkamera, bluetooth og er, som de øvrige busser, også installeret med alkolås. Øvrige tekniske spørgsmål om elbilen henvendes til Europcar.

Opladning og rækkevidde
Elbilen har en max. rækkevidde på ca. 260 km pr. ladning, som afhænger af vind og vejr, samt hvordan I læsser og benytter bilen.

I modtager bilen fuldt opladet, og Europcar står for slutladningen og udgifterne hertil. I behøver derfor ikke aflevere bilen fuldt opladet, men I står selv for eventuelle mellemladninger.